Billige teleobjektiver

200mmJeg startede for noget tid siden min nye hobby, fotografering og købte et Canon EOS 300D digitalt spejlreflekskamera brugt. Spejlreflekshobbyen er ikke den billigeste man kan have, da man hurtigt kommer til, at bruge en del penge på ekstraudstyr og især objektiver med forskellige muligheder.

Jeg faldt dog ved et tilfælde over en beskrivelse af hvordan man kan købe en såkaldt “adapterring”, der gør det muligt, at sætte gamle objektiver på sit moderne kamera, specifikt er der tale om objektiver med det såkaldte m42 “screw mount”.

Disse objektiver (samt adapterring) kan fåes for en slik på bl.a. ebay (vælg den britiske eller tyske, da du ikke skal betale told hvis du handler inden for EU) og er typisk meget lysstærke også i de højere mm, altså telezoom.

fugleTræerne vokser dog ikke ind i himlen, disse objektiver vil altid have manuel fokus (dog kan man få visse adapterere med focus-confirm men dette har jeg ikke erfaring med, da de er dyrere), samt manuel operation af blænden (aperture).

Jeg har selv indtil videre købt det 200mm f:3.5 objektiv med fast brændvidde (prime), som kan ses på billedet, for kun 100kr inklusiv fragt fra UK. Så kan alle vist være med. Billedet af fuglene er taget med dette objektiv.

Ingen kommentarer til “Billige teleobjektiver”

Skriv en kommentar