Uniden USC 230

Det nyeste apparat i elektronikfamilien herhjemme er blevet en Uniden USC 230 radio scanner. Scanneren går fra 25-1300MHz (med huller), den kan køre AM, FM og NFM modulation, man kan selv indstille kanalstep ned til en størrelse på 5kHz, den kan have op til 200 systemer med mellem 1600 og 2000 frekvenser indprogrammeret (afhængig af om der skrives alfatekst på dem) og den har CTCSS og DCS modul indbygget. Der følger 2stk 1800 ampere NiMH AA batterier med, som kan oplades direkte i scanneren med den medfølgende strømforsyning. Der følger yderligere et Seriel datakabel med, som tillader programmering af kanaler på scanneren, samt fjernstyring og automatisk styring af scanneren fra computeren.

Jeg købte scanneren næsten ny på DBA.dk for 800kr. Den koster fra ny 1200kr på f.eks. bmradio.dk eller iccom.dk. Sælger havde købt en 50cm high flex antenne, som jeg også fik med. Scanneren har BNC stik til montering af antenne.

Alt i alt en super lækker scanner til en ganske overkommelig pris. Den kan sagtens anbefales til nybegyndere, om end programmering af kanaler kan være ganske langsommeligt hvis man ikke gør det på computer. Jeg har optaget et par videoer hvor jeg fortæller lidt om scanneren og viser den i aktion.

Klik her for at gå til den uofficielle manual, som er bedre end originalen

2 kommentarer til “Uniden USC 230”

  1. Philip skriver:

    hvis man aldrig har haft en scanner før vil du så anbefale den her til en men ingen erfaring

    på for hånd tak :D

  2. Søren Jensen skriver:

    Ja den kan godt anbefales. Den er billig og håndholdt og closecall er nice.
    Men der skal bruges lidt tid på at læse manualen og det er helt klart bedst hvis du har en serial port i din computer at du bruger programmeringskablet til at lægge frekvenser ind. Feks de færdige filer du kan downloade på dkscan.dk

Skriv en kommentar