Free Radio Network

Rækkevidden af licensfrie radioer, som PMR446 og 27MHz Walkie Talkie er begrænset. En måde at udbrede rækkevidden er ved brug af repeatere, som basalt set er en radio, der sender et modtaget signal ud fra en højere position og derved øger rækkevidden af modtagede signaler med rækkevidden af repeateren. Der er dog flere problemer ved at køre repeater på PMR eller 27MHz. For det første er lovligheden i en gråzone, da der er tale om ubemandede stationer og for det andet er det upraktisk da en repeater fungerer bedst når input og output ikke er på samme frekvens, hvilket de færreste licensfrie radioer kan programmeres til at tage hensyn til.

En anden måde at udbrede forholdende på er at koble en radio til en computer, og over internettet derved koble denne radio sammen med andre computere, der igen er koblet op på radioer. Dette kan et stykke software kaldet Free Radio Network hjælpe med. Dette skaber effektivt en online repeater, som sender det modtagede signal fra en radio, ud på alle andre radioer koblet til netværket.

frnscreenshot

Jeg har selv sat en PMR radio her i Nakskov op med FreeRadioNetwork programmet, og koblet det til “Dansk” kanalen på fun-funk.de serveren. Her er der i skrivende stund koblet radioer på i både Høje Tåstrup og Ribe på PMR og 27MHz.

2010-224220I praksis er radioen blot forbundet via et kabel til computerens mikrofonindgang samt højttaler udgang. Programmet er sat op til selv at detektere hvornår der kommer lyd ind af mikrofonindgangen og når dette sker sendes denne lyd ud på serveren, og derved ud af alle andre radioer koblet på. Den anden vej rundt sendes lyden, der modtages fra de andre radioer ud af højttalerstikket og ind i radioen. Radioen er sat til selv at detektere hvornår der kommer lyd og når dette sker sendes der ud på PMR kanal 7 her i Nakskov. En gang hver halve time annoncerer softwaren automatisk på kanalen, at den er tilstede.

Pointen er så, at hvis man betjener en radio her i Nakskov på kanal 7 så er det ikke kun dem, der lytter til kanal 7 i Nakskov, der kan høre en, men også dem der f.eks. lytter på kanal 6 i Høje Tåstrup. Og disse personer kan tale med hinanden, uden at bruge andet end den radio de alligevel ville bruge.

2010-224118Man kan dog også forbinde til netværket med en computer og derved bruge computerens mikrofon, uden at benytte en radio. Softwaren er gratis og kører kun på Windows. Den kan downloades fra freeradionetwork.eu. Jeg kører det som et eksperiment, mit radiolink er ikke altid online, men for det meste er nogle af de andres det i hvert fald i dagtimerne. Jeg prøver at være så meget online med det som jeg kan.

Dækningskort:
dækning

Læs evt. mere på midtkom.dk forum.

Eller i denne tråd på forummet på privatradio.dk

Eller i denne tråd på dkscan.dk forummet.

Ingen kommentarer til “Free Radio Network”

Skriv en kommentar