29 Mar
2010
Lyt til kortbølge uden antenne eller radio
Hvad er kortbølge?
Kortbølge er betegnelsen for et radiofrekvensområde, der strækker sig fra 3MHz til 30MHz. Området hedder kortbølge, fordi det i forhold til de lavere frekvenser er kortere radiobølger, der dannes ved disse frekvenser. I forhold til de mere almindeligt brugte frekvenser er der dog tale om særdeles høje radiobølger. Dette kræver vist lidt forklaring:
De forskellige radiobånd er delt op efter deres frekvens, og betegnes ved deres bølgelængde. Betegnelserne er som følger:
30-300 kHz kaldes Langbølge, eller kort: LF (low frequency)
300-3000 kHz kaldes Mellembølge, eller kort: MF (middle frequency)
3-30 MHz kaldes Kortbølge, eller kort: HF (high frequency)
30-300 MHz kaldes VHF (very high frequency)
300-3000 MHz kaldes UHF (ultra high frequency)
3-30 GHz kaldes SHF (super high frequency)
30-300 GHz kaldes EHF (extra high frequency)
Man bruger dog ofte en anden betegnelse afhængig af hvilket frekvensbånd man benytter, denne betegnelse kan f.eks. være 2 meter eller 80 meter. Det er den fysiske højde på radiobølgerne. Denne kan regnes ud ved at dividere 300 med frekvensen, i MegaHertz. F.eks. 300/144 (Mhz) = 2,08, altså 2 meter.
Jo længere ned man kommer i frekvens, jo højere er bølgelængderne, og derfor betegnes de ved højere “meter-tal”. 80 meter er derfor omkring 3,7 MHz.
Hvorfor lytte til kortbølge?
Før dagene med internet var det ret almindeligt at have kommercielle og statslige LF, MF eller HF radiostationer, så f.eks. danske borgere, der befandt sig uden for Danmark, stadig kunne få de danske nyheder og oplysninger. Fidusen i de lavere frekvenser er nemlig, at radiobølgerne kan reflekteres på ionosfæren eller atmosfæren. De såkaldte radio-skips. Dette sker ikke lige så let ved frekvenser over 30MHz.
Normalt er radiobølgers rækkevidde i høj grad begrænset af jordens krumning, men udnytter man radio-skips så kan man nå hele jorden rundt, ved blot at sende radiosignalet ud som normalt. Radiosignalet rejser så vandret ud fra antennen, og rammer på et tidspunkt atmosfæren, da jorden drejer af. Her reflekteres signalet så tilbage til jorden hvor det kan opfanges, selvom der ikke er direkte sigtbarhed mellem de to stationer. Signalet kan så yderligere reflekteres op i atmosfæren, ned på jorden, osv. osv.
I dag sender danmark ikke længere på kortbølge eller langbølge. Der findes dog andre både kommercielle, statslige og piratdrevne radiostationer, som kan lyttes på kortbølge og langbølge. Og yderligere findes der i høj grad radioamatører, som udnytter kortbølge til langdistancekommunikation uden at være afhængig af en tredjepart. Alle disse ting kan lyttes med en kortbølgeradio.
Radioforhold
En af grundende til at kortbølge og langbølge radio er blevet droppet til fordel for internettet må være dets svingende forhold. Radioforhold i sig selv er en hel videnskab, der er dog nogle få hovedregler:
- Der er primært mulighed for skips når det er nat.
- Skips kræver at atmosfæren er ioniseret, hvilket sker ved høj solaktivitet, derfor er forholdene afhængige af solens 11-årige cyklus.
- Forholdende er typisk løftede om sommeren, ved godt, klart vejr.
Lyt uden antenne eller radio
Internetalderen har dog også bragt godt med sig. På hjemmesiden http://websdr.org/ kan du finde en række radioer, som er koblet på nettet, så du kan lytte til dem fra din computer. Der er tale om de såkaldte SDR (Software Defined Radio) hvilket gør, at du endda selv kan vælge hvilke frekvenser du vil lytte til, på trods af at andre personer lytter til nogle andre frekvenser.
Jeg foretrækker at gøre brug af følgende link, som er en radio placeret ved et universitet i Holland. Den har et bredt frekvensspektrum og en god antenne.
http://websdr.ewi.utwente.nl:8901/
De fleste hverdage efter kl 16 kan man høre danske radioamatører på frekvensen 3770 kHz
Betjening
Websiden er et java plugin, så det kræver selvfølgelig at du har java installeret samt at din browser understøtter java. Du kan betjene siden, enten ved f.eks. at skrive “3770″ i feltet hvor der står “Frequency” over og så trykke enter.
Her finder du yderligere forskellige knapper. Du kan vælge at finjustere frekvensen ved at gå 50kHz op eller ned, samt du kan skifte mellem de forskellige frekvensbånd.
Umiddelbart under finder du dit signalmeter, som er en indikator for hvor godt signal du modtager. De andre kasser behøver du ikke justere, da de indstillinger gerne skulle stille sig selv. Du kan nemlig skifte imellem frekvenser ved at trykke på selve “vandfaldene” med musen, og trække.
“Vandfaldene” indikerer de forskellige frekvensbånd. Det du ser i dem er de signaler radioen modtager lige nu, på de forskellige bånd. Udsving vil oftest være en indikation af, at der modtages noget interessant.
Det kan både være tale, eller morse, men det kan også være forskellige digitale “modes”, som kan afkodes med en computer. F.eks. PSK31 eller RTTY eller evt. SSTV.
